Klubmesterskab og Juleskydning 2017

DSC06697.JPG


Klubmesterskab og Juleskydningen 2017

Juleskydningen blev afholdt som et velbesøgt  foreningsarrangement den 9. december kl 10:00 på KFK

Traditionen tro blev juleskydningen, afholdt som en 24 duers Jagtskydning, efterfulgt af en serie Compact Sporting.

Vejret var fantastisk, bortset fra at det var bindende koldt - det var ikke den dag vi fik gavn af klimaforandringerne.  Vi sartede med jagtskydningen. Der blev skudt med stor entusiasme, selv duer, som så ud til at være tabt, blev indhentet så lang ude at en bemærkning som "det burde ikke være tilladt at nyde en due så længe" ville passe meget godt på det præsterede.

Det skal lige indskydes at alle som deltog i Jagtskydningen havde udvist stor sportsmanship, og havde i den ånd, meget fint lagt op til en spændende afslutning, da ingen skød rent hus.

DSC06704.JPG

Her vil jeg fremhæve formanden - undertegnede, som på første stand lod en ellers helt perfekt dubblet slippe helt fri - så var niveauet ellers lagt til resten af den serie :-(

Efter en kort pause, hvor alle skulle ind og have lidt varme gik skydningen videre med den afsluttende og afgørende Compakt skydning.

Her i den sidste skydning havde mange mulighed for at erobre den eftertragtede første plads og foreningens klubpokal.

DSC06720.JPG

Skydningen gik igang og der blev udvist mange kreative metoder til at nærme sig de vildtflyvende duer på.  Nogen gange så det dog også ud til at duen og løbene bevægede sig i hver sin retning.

Det skal også siges at vi til hver skydning havde nogle meget kompetente dommere, som ikke lod skytterne i tvivl om, når det forventede resultat efter ét eller to skud, udeblev.

Da resultaterne blev gjort op for de to skydninger, viste resultatet for A-rækken at formanden havde taget sig alvorligt sammen og det blev derfor til en 1. plads, skarpt efterfulgt af sidste års vinder Søren Dam på 2. pladsen og Robert Valentin på 3. pladsen.

B-rækken blev vundet af Marianne Dam efterfulgt af Arne Olsen på 2. pladsen og med Eric Yvanes på 3. pladsen.

Efter der var blevet råbt hurra og klubpokalen behørigt overrakt blev de øvrige tilbageblevne deltagere hver belønnet for fin skydning og deltagelse, med en flaske vin.

Herefter overgik arrangementet til den næste fase, som bestod af en pakkeleg, hvor en "sekser" gav adgang til at vælge en gave.  Når en gave var valgt blev den straks pakket ud, så indholdet kunne beundres.

DSC06730.JPG

Det er i øvrigt utroligt hvor mange gange der kan slås med en terning uden at den eftertragtede "sekser" viser sig fra den rette side.

Da alle havde fået gaver, kaffen var drukket blev alle sendt afsted med et ønske om en god jul og godt nytår.

 

Jens Bitsch Larsen

Formand

 

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/